PlanBørnefonden

PlanBørnefonden arbejder for, at børn og unge kan skabe sig en bedre fremtid – også når de vokser op i nogle af verdens mest udsatte og skrøbelige områder.

Vi er en dansk udviklings- og nødhjælpsorganisation og en del af Plan International. Det betyder, at vores arbejde er en del af en international indsats, der når børn, unge og lokalsamfund i mere end 80 lande.

Vores udgangspunkt er børn og unges rettigheder. Vi arbejder blandt andet for, at flere børn får mulighed for at gå i skole og vokse op i trygge omgivelser, og at unge får uddannelse, kompetencer og bedre muligheder for at komme i arbejde. Samtidig arbejder vi for ligestilling og for at beskytte børn og unge mod vold, diskrimination og overgreb.

Læs mere om PlanBørnefonden og organisationen bag. 

børn danner en stor cirkel med hinanden i hænderne
børn danner en stor cirkel med hinanden i hænderne
Børn smiler til kameraet
Børn smiler til kameraet
Børn smiler til kameraet

Vi skaber forandringer sammen med lokale kræfter

Varige forandringer skabes ikke udefra. Derfor arbejder vi tæt sammen med lokale kollegaer, organisationer, myndigheder og lokalsamfund i de områder, hvor vi er til stede.

Det langsigtede samarbejde gør det muligt at tage udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, der findes lokalt. Målet er ikke kun at løse problemer her og nu, men at være med til at skabe løsninger, der kan styrke børn, unge, familier og lokalsamfund på længere sigt.

Det kan for eksempel handle om adgang til skole og uddannelse, muligheder for at få et arbejde og skabe en indkomst eller om at gøre lokalsamfund bedre rustet til klimaforandringer og andre kriser.